Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
stakkels kone til fortvivlelse. Hvis jeg kommer
paa benene igjen, saa vil jeg have hendes død paa
min samvittighed«.
»Det glæder mig at høre disse ord af Dem,
Tommy«, svarte jeg; »men doktoren siger, at De
maa holde Dem ganske rolig, og derfor vil jeg
forlade Dem. Adjø; jeg ser til Dem igjen iaften«.
»Adjø, sir, og jeg haaber, De vil tilgive mig,
at jeg ikke har været saa ærbødig, som jeg burde«.
»Javist, Tommy, vi er altfor gamle venner
til det«.
Mamma Crissobellas dosis havde været et
sikkert middel til fuldstændig at stagge Tommys
gjenstridige gemyt. Alle de andre, som havde
været ofre for vor sammensværgelse, blev holdte i
uvidenhed om, hvordan det virkelig forholdt sig,
og saasnart de var istand til at flytte, betalte de
sine regninger til Leila og forlod huset.
KAPITEL XXVIII.
Tre dage efter gik Tommy Dott og mr. Max
well ombord og indbildte sig, at de havde sluppet
vidunderlig heldig fra det. De to gamle plantage
eiere og jeg var nu de eneste logerende i huset
til at lykønske mamma Crissobella med hendes
gjenopstandelse, og hun var atter ligesaa rask og
rørig som før. Hun sagde til mig: »Massa Keene,
jeg virkelig i stor gjæld til Dem ; sæt De behøver
to, tre hundrede, fem hundrede pund, — meget
til deres tjeneste ; aldrig bry Dem om at betale
igjen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
