- Project Runeberg -  Percival Keene /
432

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432
saa kunde jeg ikke faa mig til at henvende mig
til hende. Jeg havde tænkt over det atter og
atter og havde besluttet mig til, at jeg for frem
tiden altid vilde veksle breve med min bedstemor,
og jeg bestemte mig altsaa nu til at skrive til
hende og forklare hende, at jeg agtede at gjøre
det paa den maade for fremtiden, og bede om, at
alle svar ligeledes maatte komme fra bedstemor.
Jeg begyndte imidlertid mit brev med at meddele
hende, at jeg havde faaet orlov, siden jeg sidst
skrev, og for tiden opholdt mig i London. Jeg
omtalte den elskværdighed, som lord de Versely
viste mig paa alle mulige maader, og hvor tak
nemmelig jeg var ham. Dette holdt jeg paa med
lige til nederst paa første side, og derpaa skrev
jeg: »Hvad vilde jeg ikke give til for at bære
hans navn, som jeg elsker og agter saa høit ! Aa,
gid jeg var en Delmar!« Jeg holdt netop paa at
vende bladet om for at fortsætte, da opvarteren
pikkede paa døren og underrettede mig om, at
skrædderen var kommen for at prøve klæderne,
som jeg havde bestilt. Jeg gik ind i soveværelset,
som laa ved siden af dagligstuen, og fik det travelt
med mestersvenden, som vendte og dreiede mig
til alle kanter, idet han afmærkede forandringerne
med et stykke kridt; i det samme pikkede op
varteren paa døren til soveværelset og sagde, at
lord de Versely var i dagligstuen. Jeg tog af
kjolen, som jeg holdt paa at prøve, saa fort som
mulig, og satte paa min gamle, for at ikke hans
herlighed skulde blive opholdt med at vente
paa mig.
Idet jeg bad manden at vente, indtil jeg kom
tilbage, aabnede jeg døren og fandt hans herlighed
siddende paa sofaen; og da først blev jeg ved
synet mindet om, at jeg havde ladet brevet blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free