Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
»Ja, saa var det«, svarte han; »nu mindes
jeg det ogsaa«.
Læseren husker rimeligvis frøken Medea, som
forstod sig saa godt paa at faa alting til at
klaffe, og hendes mor, som jeg antog for længe
siden var kvalt af sit eget fedt, en skjæbne,
som jeg forresten antog vilde træffe fru o’Flinn
saavel som hendes mor. Fruen kjendte mig ikke
igjen, hvad jeg slet ikke var bedrøvet over. Isaa
fald havde jeg sikkerlig vist mig absolut fremmed
for hende. Jeg gik forud, og mine tanker vendte
tilbage til den tid, da min mor fulgte mig afted
for at sende mig tilsøs, og Bob Cross tog mig i
sin varetægt. Denne erindring om Bob Cross min
dede mig om, at jeg havde lovet at komme til
hans bryllup, og at det skulde holdes den følgende
dag, hvad jeg havde rent glemt. Fru O’Flinn
gjorde mig altsaa til syvende og sidst en god
tjeneste, saasom jeg havde kommet til at glemme
mit løfte, hvis ikke hun havde optraadt der paa
dækket som en elefantagtig Kleopatra.
KAPITEL XXXIII.
Jeg havde ikke hilst paa Waghorn, Janes
onkel, da jeg var bange for, at han kunde gjen
kjende den foregivne skibsmægler fra gamle dage
i den nuværende kaptein paa Circe. Hos de blinde
er alle andre sanser meget skarpe, etslags opreis
ning, som naturen giver dem til gjengjæld for det
haarde tab, de har lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
