Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
godt tænke mig, at hans herlighed vilde give ham
hans fulde ret, hvis han kunde efterlade ham
titelen og godserne, istedetfor at de, som nu blir
tilfældet, maa gaa over til hans yngre brors børn«.
»Jaja, Phillis, det kan gjerne være. Jeg ved
ikke, hvad jeg skal tro om det. Jeg vil tale til
lord de Versely derom; for hvis kaptein Keene er
en Delmar, saa maa han komme i betragtning.
Om end af uægte kuld, saa er han dog en Delmar.
Jeg fryser lidt, Phillis, træk mig hen paa terassen,
saa jeg kan faa lidt solskin«.
Phillis, dig takker jeg, sagde jeg til mig selv,
da stolen rullede væk. Din skravlesyge kan komme
mig til nytte. Kanske hans herlighed nu aner
kjender min fødsel for sin tante, og der kan
komme noget godt ud af det. Jeg ventede, til
jeg hørte hjulene paa grusveien; derpaa gik jeg
ud af grotten og styrede mine skridt bort fra
Madeline Hall, for at jeg mere uforstyrret kunde
omgaaes med mine egne tanker.
Jeg kom ud af parken og vandrede nu hen
over forskjellige marker, den ene efter den anden.
Jeg satte afsted, som om jeg havde meget vigtige
sager at varetage, medens i virkeligheden kun mine
ben forsøgte at holde skridt med mine tanker;
omsider hoppede jeg over en grind og befandt
mig da paa en smal sti, som laa dybt nede mellem
to hækker. Ligegyldig hvor det bar hen gik jeg
til høire og fortsatte at gaa den vei med ligesaa
raske skridt som før, da jeg fik høre sagte brøl af
et dyr. Dette bragte mig til at løfte op øinene,
og jeg blev vidne til et underligt optrin lige foran
mig, hvilket jeg vil fortælle i næste kapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
