Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
næstkommandereude og gjaldt lasterummet paa
fregatten, kunde der ingen fornuftig grund være til
denne fornærmelige ytring, og den kunde alene
tilskrives hans fuldskab. Mit svar lød ganske
koldt og rolig: »Major, De véd ikke, hvad De
siger; men vi skal snakkes ved imorgen tidlig«.
Derpaa reiste jeg mig og gik op paa mit sove
værelse, og hele selskabet brød øieblikkelig op.
Straks efter kom oberst Delmar ind paa mit
værelse, udtalte sig meget dadlende om majorens
opførsel, der maatte tilskrives hans beruselse, og
sagde, at han vilde faa ham til at sende en pas
sende undskyldning, som han ikke havde tvivl om,
majoren selv vilde være den første og villigste til
at komme med, naar han næste morgen blev under
rettet om, hvad han havde gjort.
Jeg svarte, at det antog jeg ogsaa, og han
forlod mit værelse. Ja, saa fuldkommen følte jeg
mig overbevist derom hos mig selv, at jeg aldrig
tænkte mere paa det, men laa snart i dyb søvn
og vaagnede ikke, førend oberst Delmar langt ud
paa dagen traadte ind paa mit værelse.
»Naa, oberst«, sagde jeg.
»Min kjære Keene«, sagde han, »jeg har
været inde hos majoren, og da jeg forklarte ham,
hvad der passerede ved bordet igaaraftes, svarte
han til min overraskelse, at han godt huskede alt
sammen, men han vilde ikke tåge sine ord til
bage. Jeg foreholdt ham det urigtige deri, men
forgjæves. Han siger, det er feigt ikke at staa
ved sit ord, og han vil aldrig gjøre nogen und
skyldning.
»Altsaa«, svarte jeg, »har jeg kun en vei
at gaa«.
»Som deres ven sagde jeg ham det og trængte
meget haardt ind paa ham, at han skulde erkjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
