- Project Runeberg -  Percival Keene /
484

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484
livsophold beror paa ham; det er ikke at vente,
at saadan en mand kan staa ligeoverfor den snarlige
undergang uden pinlige følelser. En sømand burde
aldrig gifte sig ; eller om saa galt skulde hænde,
saa var det at ønske, at hans ægteskab til bedste for
tjenesten ombord maatte blive ulykkeligt, for da
vilde han blive mere ligeglad end ellers. Hvad
mine egne tanker dreiede sig om, det kan siges
med faa ord, — simpelthen de menneskelige ønskers
forfængelighed. Hvadsomhelst jeg havde udrettet
mod det maal, jeg havde for øie, — om jeg havde
kommet til at ægte Minnie engang i fremtiden, eller
hvad der saa kunde faldt i min fremtids lod, godt,
ondt eller saa nogenlunde, altsammen skulde nu om
faa timer efter himlens vilje gaa i vasken. I den
næste verden hverken gav man til ægte eller tog
man til ægte ; — navn, titler, rigdom, kortsagt
alt jordisk var i den anden verden nul og niks, —
og alt, hvad jeg havde at gjøre, var at dø som en
mand og gjøre min pligt til det sidste, og saa fik
jeg trøste mig til, at en naadig gud vilde tilgive
mig min synd og brøde. Med denne filosofi stod
jeg forberedt paa, hvad der maatte komme.
Ved middagstid klarnede det atter op til læ ;
men Dryaden var ikke længere synlig, og dette blev
mig meddelt. Da det næsten var tre timer, siden
vi sidst saa den, kjendte jeg dens skjæbne altfor
vel, — den havde havt rigelig tid til at løbe paa
grund og splittes af de tunge søer. Jeg rettede
imidlertid min kikkert mod dan kant og bemærkede
koldblodig: »Den har dreiet omkring spidsen af
banken, formoder jeg, og holdt af. Det var forre
sten det bedste, den kunde gjøre«. Derpaa spurgte
jeg rnasteren, om han havde trukket op sit krono
meter, og gik ned i kahytten. Jeg havde imidler
tid ikke holdt paa at undersøge kartet mere end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free