Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
stormen heftigere end nogensinde. Vi var nu paa
syv favne vand og pressedes haardt af stormen.
Jeg stod paa kanten af kobryggen, næstkom
manderende og masteren ved siden af mig, og
Cross stod lidt længere forud og iagttog mine øine.
Mændene paa røsterne vedblev at melde lodskuddene
med klar, sikker slemme: »Syv favne«, »Seks
trekvart«, »Halvsyvende«. En kjæk, gammel bak
gast, som stod paa røstet nærmest mig, meldte
endelig lodskuddet: »Seks favne«, og han raabte
det med høiere stemme end før, med enslags udfor
dring, som om han vilde sige : nu er tiden kommen,
lad nu elementerne bære sig, saa galt de vil.
Tiden var kommen. »Stille forud og agter.
Alle mand ned paa halvdækket undtagen dem, som
staar paa post. Kap af bomsurringerne og klar
baadene«. Dette var snart bestilt og meldt. »Vær
nu raske og støe gutter. Kap af taljerebene paa
røsterne ! «
Taljereb og barduner blev nu kuttede fort
væk; det hvinte og knagte i masterne, og saa
ramlede fokken og stormasten næsten paa én gang
overbord. Mesanmasten fulgte efter, idet fregatten
boltrede sig frit op og ned i bølgerne og gjorde
dækket til en samling af vragstumper, der tumlede
hid og did. Men ingen kom til skade, fordi vi
havde været forsigtige nok til at kappe masterne,
førend vi lagde os for anker ; i modsat fald vilde
de faldt bagover og havde ikke gaaet klar af skibet.
»Pas paa det største krananker. Undaf for
trossen. Lad ankeret gaa!«
Saasnart trossen til det største krananker
næsten var ude, lod vi øieblikkelig pligtankeret
og det mindste krananker falde, og resultatet
vilde nu vise sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
