- Project Runeberg -  Percival Keene /
502

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502
Som en følge af, at de havde stillet sin tørst,
gjorde nu trangen til føde sig stærkt gjældende, og
hver mand fik en rna potet. Denne dag gik og
ligesaa de to følgende, og haabet begyndte at
svigte os, da jeg den femte morgen fik øie paa en
seiler mod vest. Brisen var svag, men skibet kom
tydeligvis henimod os, og før middagstid var vi
paa det rene med, at det var kutteren.
Vi satte os da paa bolværket og holdt op en
hvid skjorte som signal for at tiltrække os deres
opmærksomhed. Da kutteren var omtrent tre mil
borte fra os, dreiede den op i vinden og syntes
ikke at lægge mærke til os, og i to timer svævede
vi i en uro og uvished, som var til at blive gal
af, da vi omsider blev vår, at dens boug faldt af
fra vinden og stod atter i retning af os. Endelig
havde de seet os, og saasnart de nærmede sig paa
tre kabellængders afstand, blev baaden firet ned
og sendt afsted efter os. I tre vendinger bragte
de os alle ombord, og vi takkede oprigtig himlen
for vor redning.
Løitnanten ombord paa kutteren sagde, at
solen i førstningen hindrede ham fra at se os, og
det tror jeg nok var sandt ; men han tilstod, at
det aldrig havde faldt ham ind, at vi havde lidt
skibbrud, skjønt han vistnok tænkte sig, at Dryaden
havde forlist, saasom han havde truffet paa en dri
vende mast, og da han sendte en baad ud for at
se paa den, fandt de skibets navn paa tversalingen.
Vi var imidlertid altfor trætte og udmattede til at
indlade os paa nogen længere samtale. Saasnart
vi var forsynede med mad og drikke, gik vi alle
sammen tilsengs i deres hængekøier; næstkomman
derende afstod sin faste køiplads til mig. En lang
søvn gav mig mine kræfter igjen, og jeg følte ikke
stort til alt det, jeg havde udstaaet; den følgende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free