- Project Runeberg -  Percival Keene /
504

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504
efterladt mig hele sin personlige eiendom, andet
havde han nemlig ikke raadighed over, — at
bibliotheket og vinene havde adskillig værdi, og at
der vilde staa igjen omtrent atten tusen kroner i
banken, naar omkostningerne med begravelsen og
gjælden var betalt. »Aa, hvis han bare kunde
have efterladt mig sit familienavn !« udbrød jeg,
»det var alt, jeg attraaede. Min far! min snille
far ! Jeg kan med rette sige, hvem beklager vel
dit tab, som jeg gjør?« Jeg kastede mig ned paa
sofapuden og græd bitterlig en lang stand, men
ikke med üblandede følelser, det maa jeg tilstaa;
for min bedrøvelse over hans død forøgedes ved den
skuffelse, at jeg for bestandig havde tabt mine
ønskers store maal.
Løitnanten paa kutteren kom ned i kahytten,
og jeg var nødt til at skjule min rørelse. Jeg
klagede over hovedpine og mathed, samlede sammen
breyene og gik atter tilkøis; jeg trak gardinet for
og var overladt til mine egne betragtninger. JMen
der var en sørgelig forvirring i mit sind. Jeg
kunde ikke et øieblik fæste mine tanker ved samme
ting. Jeg var febrilsk og ophidset, og omsider fik
jeg slige smerter i hodet, at jeg ikke længere
kunde tænke. Heldigvis var jeg saa udmattet, at
jeg atter faldt i dyb søvn, og jeg vaagnede ikke
før næste morgen. Da jeg vaagnede, maatte jeg
tænke mig om, hvor jeg var, og hvad der havde
hændt. Jeg vidste, at der var forefaldt noget
skrækkeligt, — jo, det dukkede atter tydelig frem
i mindet. Lord de Versely var død. Jeg sukkede
og sank tilbage paa puden.
»Er det meget daarligt med Dem, kaptein
Keene?« sagde en stemme lige ved mig. Jeg trak
gardinet tilside og fik se, at det var Cross, som
stod ved siden af sengen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free