Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Petitmetersen.
11
efterpaa tog jeg mig en drabelig Middagslur og vaagnede
akkurat saa betids, at jeg fik rigget mig til baade med
Grævlingen, Uglen og Haren, i samme Øieblik, som de
andre kom ind ad Døren.
Det var saavidt de orkede at gaa og sjanglede bort
til hver sin Krak.
„Uheldig Jagt," hviskede Petitmetersen.
„Svinebikje," brummede Professoren.
„En gik i Berg og to tabt," sukkede Doktoren.
„Men hvad er det, du har?" Petitmetersen sprang op.
„Bare lidt Smaatteri, som „Urian" og jeg kneb paa
Morgenkvisten," sagde jeg ligegyldig, idet jeg slængte
Grævlingen bortpaa Gulvet.
„Her har jeg en Hare, som „Urian" tog levende
paa den storartede Maade, som er egen for denne
Hunderace. "
De tittede forbausede ned i Kurven.
„Her har jeg en Ugle, som jeg skjød oppe i et stort
Furutræ; den var blændet af Dagslyset, Stakkar — men
den faar I ikke Lov til at komme nær, for den skal
stoppes ud," sagde jeg, idet jeg puttede den ned i Kurven
til Haren og tog dem med mig, idet jeg overlegent gik ud.
Da jeg vel var kommen ud paa Tunet, gik jeg bag
Laaven og slåp Haren, mens Syver Husmand fik Uglen
paa den udtrykkelige Betingelse, at han ikke skulde vise
den frem, før vi var reist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
