Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arons Stav.
135
Efterat vi var komne ud i Baaden, opdagede jeg, at
omtrent alle hans syv Fingre stod hver sin Vei, medens
tre var helt eller delvis borte.
„Hvad heder De?" spurgte jeg ham.
„Jeg er opkaldt efter denne Stokken, som jeg har
arvet efter Far min."
„Opkaldt efter Stokken?"
,Javel, det er Arons Stav, for den blomstrede,
efterat han havde skaaret den, og desformedelst blev jeg
hedendes Aron."
„Det var morsomt!"
„Aa neimen var det ei, for saa mye Juling, som jeg
har faaet af den Stokken, har ikke Dere faaet i hele
Deres syndige Liv — men Gudskelov har jeg dængt
mange andre efterpaa med den."
„Har De kunnet dænge nogen, De da?"
„Ja trur Dere kanske, at jeg kunde se slig ud gratis?
Jeg har været i mange Bataljer i min Tid, for jeg har
aldrig gaaet af Veien for noget levendes Individ, som har
begyndt at krangle."
„Har De været Sjømand?"
„Ja, det vil sige Fragtemand. Jeg havde en Jagt, som
hed „Perla", i 37 Aar; den seilede stadig mellem
Drammen og Christiania med Sand, men saa drev Troa iland
paa Randvikholmen for to Aar siden og blev Vrag."
„Drev den iland?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
