Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Admiralen hadde blidere Følelser, men det hændte
dog de enkelte Ganger da rigtig gamle Mennesker
kunde komme ind paa Kontoret. De pleiet at
staa længe stille og undrende se sig omkring, og
naar de saa utbrøt: „Nei, men dette er jo som
i gamle Mæglerens Tid!“ Da jumpet Admiralen
ned av Kontorkrakken og klappet dem paa
Skulderen. De første Dagene hadde Doffen ikke set
stort til Admiralen, han hadde bare saavidt været
indom Kontoret. Han maatte likesom faa litt Tæft
av den „nye Slavens Optræden” før han satte sig
op paa Stolen.
Dagen efter Prinsessens Optræden kom
Admiralen ind og satte sig paa sin Plads. Et Par
Minutters Taushet.
Doffen syntes han tilslut maatte si noget, og
bemerket ganske rolig: „Deres Datter danset svært
pent igaar.”
„Hm—,“ han bare brummet og saa ut av
Vinduet, saa Doffen trodde han ikke hadde lagt Merke
til eller hørt hvad han sa.
„Deres Datter danset sku ganske sveisent igaar,
Herr Admiral,” Doffen hadde hævet Stemmen,
da han trodde han hørte daarlig.
„Hvad Fanden raker det Dem Far?”
Doffen slog igjen Pultlokket med et Smæld.
„Raker det ikke mig? Har jeg kanske ikke
betalt Billetten?”
„Jeg har ikke bedt hende danse for Dem, og
det skal Piskedausen bli sidste Gang ogsaa.”
„Det raker ikke mig,” sa Doffen tørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
