Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Doffen laa i Kroken ved Vedkassen og ynket sig.
Rammelen hadde man hørt over hele Huset, og
Prinsessen kom styrtende ind paa Kontoret for
at se hvad som var paafærde.
„Er De blit syk, Eriksen?" spurte hun og tok
ham i Haanden.
„Jeg tror jeg dør,“ sa han og holdt sig for
Brystet.
„Aa nei da," sa hun „det er ikke saa farlig."
„Isaafald dør jeg for Dem."
„La mig nu hjælpe Dem bort paa Sofaen, saa
skal jeg hente et Glas Vand."
Han haltet bort til Sofaen mens hun støttet
ham.
„Er De bedre?" spurte hun og rakte ham
Vandglasset.
„Hvor jeg holder av Dem!" sa han og
forsøkte ta hendes Haand.
„Aa nei, hold op med det Vrøvl," sa hun og lo.
„Kan jeg holde op — jeg som elsker Dem
saa høit som —,“ han drog paa det da han ikke
rigtig kunde finde et Kraftuttryk, men saa fik han
pludselig en Indskydelse og sa idet han reiste
sig paa Albuen: „— saa høit som det er mulig
i denne Branche!"
„Nei dette kan De da sandelig snakke om
en anden Gang, Eriksen. Se nu at komme Dem
op og bli Menneske."
„De gir mig altsaa ikke Avslag, ikke et saadant
grusomt Avslag som Deres Far netop bibragte mig
— hva?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
