Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Han balanserte rundt og var næsten ved
Endepunktet, da hun pludselig hoppet op og gav ham
et Dunk, saa han faldt i Bassinet, hvor Vandet
stod ham til Livet.
„Nei, dette er Joks, Baby — jeg vandt!"
Hun hoppet op og ned, klappet i Hænderne
og lo himmelhøit.
„Adjø, Endresen, jeg beundrer Dem vildt —
det var storartet — men jeg vil ikke gaa sammen
med Dem hjemover, for da vil Folk tro, at De
har druknet Dem for min Skyld." Hun sprang
sin Vei hjemover. Nede i Byen møtte hun gamle
konsul Endresen, der som vanlig stoppet op og
begyndte at konversere hende.
„Hvor De ser ungdommelig ut, Konsul," sa
Prinsessen.
„Gjør jeg? Aa De forstaar at ta os gamle
Kavalerer ved Hjerterøtterne, De Solskinsbarn! Saa
De synes jeg ser ungdommelig ut — og det trods
jeg idag fylder 67," han løi forresten 3 aar.
„Gratulerer — ja da skal De sandelig faa disse
Blomster av mig, vær saa god!"
Han stod forbauset.
„Men kjære lille Veninde, dette var da ikke
Meningen — disse Blomster, disse charmante
Roser har De vel bestemt for nogen anden?"
„Nei aldeles ikke — de er til Dem."
„Naar Deres Yndighet befaler, saa bukker jeg
og takker," han bøiet sig dypt, tok hendes Haand
og kysset den.
Prinsessen gik hurtig hjemover og lo ved Tan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
