Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
kom igjennem Verden paa. Naar Byfogden fik god
Mat, litt ekstra god Rødvin og fremfor alt
etL’Hom-bre-Parti mindst to Ganger i Uken, saa kunde det
hænde at han pludselig og umotivert stemte i og
sang. Livet er altid skjønt,
Haabet er lysegrønt,
Lomberg er stedse graa,
Glæden er himmelblaa.
Han var gammel Studenterskuespiller og Sanger,
og det hændte imellem i den intime Kreds at han
frisket op gamle Minder og f, Eks. spilte og sang Lars
Husmands Viser fra den franske Bazaren i 1870,
specielt Ballonvisa:
„Lars,“ sa’n, „naa ska du bare høre,
Jei har snakka me Folka der,
Dom meinte, de lot sig alti gjøre,
Ikvæl vi har slik et deili Vær.
Naa gaar vi teveirs med hela Smørja!
Lars, du er da en heldi Gris,
Sæt dig naa bare pent i Kørja,
Om ti Minutter du er i Paris!“
Tredjemanden i L’Hombre-Partiet Doktor
Palu-dan var en „uforbederlig, uomvendelig og
haab-iøs“ Ungkar omkring de femti. Han var
igrun-den faamælt og stille. Man hvisket om at
han hadde hat en Skuffelse udi Kjærlighet i sin
Ungdom, men det sa Byfogden var Løgn, „for
det hænger aldrig saa længe i“.
Paludan beundret Byfogden, og denne elsket
ham som Ven og Huslæge tiltrods for at han
aldrig gav ham anden Medicin end „natrici", enten
det gjaldt Snue, Gigt eller ondt i Maven. Byfogden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
