Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
forlovet med begge Pikebørn, det er det triste
ved Saken––––— — og saa hyggelig som vi
hadde det igaar."
„Ja, saadan er Livet: hver Glædesstund du grep
paa denne Jord betales maa med Sorg, og grep
du to, hvad du vitterlig har gjort, saa vit, min
Ven, de faaes kun paa Borg."
„Jeg har ikke noget andet at gjøre end i al
Stilhet at fordufte fra Byen jo før jo heller."
Paludan reiste sig op.
„Er du gal Mand? Du reise for de to
Kvinders Skyld? La os i Stikken i Haabløshetens
Ørken — aldrig."
„Hvad skal jeg gjøre? Jeg kan desværre ikke
bli Muhamedaner’i dette forbudsredne Land."
De sat længe og overveiet Stillingen.
Det store Spørsmaal var: kjender Fædrene
noget til det?
Paludan følte sig overbevist om at han kjendte
Kvinden saa godt, at han kunde garantere for at
de intet hadde sagt, „men de to forelskede Objekter
sitter naturligvis i søt Forventning om at du skal
komme op i Kveld og officielt erklære dig rede
til Kopulationen".
„Ja, er det ikke frygtelig?" sukket Rummelhof.
„Jeg har et Forslag at gjøre dig. Vi gaar ut
fra som givet at Toldkassereren og Byfogden er
uvidende som nyfødte Børn."
„Men om det klikker, hvad saa?" avbrøt
Rummelhof.
„Saa er Fanden løs, men det er han foreløbig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
