Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
bredbræmmet Hat. Han er svært dybsindig, gift
og holder permanent paa at sulte ihjel.
„Narren" er lille, tyk og lattermild, især ler han av
sine egne Vittigheder, som jeg ikke syns er morsomt.
„Barden" kom op til mig en Aften. Han var
yderst nedtrykt.
„Menneskene forstaar mig ikke."
„Det kan jeg maiet let forstaa," sa jeg.
„Jeg skriver med mit Hjerteblod, saa de burde
graate av Fryd og Kval, og istedet ler de av mig.
Ler av mig akkurat som de ler, naar de læser
dette aandsforladte Skribleri, som han Narren
producerer, hvilket jo ikke har mere med Literatur
at bestille end jeg med Deres Kone."
„Det var en merkelig Lignelse," sa jeg.
Han hørte ikke paa mig, bare fortsatte.
„Nu maa jeg vække Menneskene. Jeg maa
engang slaa igjennem. Her ser De." Han tog
frem et tykt Manuskript. „Her er mit sidste
Verk. Her har jeg disekeret Menneskehjertet ind
i dets inderste Trevle. Det vil vække dem op
av Søvnen. Bringe dem til at tænke. Vise Slegten
nye Veie, nye Baner."
„Hvad er Titelen?" spurte jeg spændt.
„Haabets Pilgrimsgang."
„Det er en morsom Titel," sa jeg.
„Haabet," fortsatte han, „er en ung Pige som
ene og forladt begiver sig —.“
„Kære Ven, hvorfor sier De ikke „gaar"?“
„Er De gal? I det store Drama gaar man
ikke, man begiver sig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
