Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Saa malte han Naturen slik som han saa og
følte den, slik som Vorherre hadde skapt den, ikke
slik som Menneskene vil skape den til for at lage
Sensation. Han var saa enfoldig at tro at den
største Kunst var den som ligger nærmest op til
Naturen. Derfor fik han kun Paaskjønnelse av
de enfoldige, og for disse malte han for at stille
sin Hunger og slukke sin Tørst.
Han hadde en Ven. Til ham gik han naar han
var rigtig sulten eller rigtig tørst.
Imellem ogsaa naar der ikke var mere Saaler
i Skoene, saa Vand og Sneslaps suste ut og ind
naar han gik.
Landhandleren Ole Petter Arnesen var en rar
Kat av en Landhandler. Han hadde været
Handelsreisende, Spekulant og litt av hvert. Han var
svart og mørk som en Sydlænding, men
undersætsig og tyk som en vederheftig Østerdøl bør være.
Han saa ikke gemytlig ut naar de svarte Øinene
gnistret bak Lorgnetten, som han altid hadde paa.
Han var morsk. Det var ikke frit for at Folk
var litt rædde for ham, naar de ikke kjendte ham.
Han kunde bromle og bite og hugge hvasst i
naar det stak ham.
Men saa kunde det hænde at Marja, Kjærringa
til Anders Granbakken, kom traskende en
Vin-terdag og bad Landhandleren saa vakkert om litt
mere Varer paa Boka, „da han Anders hadde
høggi sig i Beine aa inte tjent et Øre paa sju
Veker, saa baate Onga aa vi holder paa aa svelte
ihjel".
8 — Kræmmer: Liveis Krsniker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
