Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
deriet skal indlemmes i mit store Galleri
væsentlig bestaaende av dine förtjusande Taflor.”
„Kalv Arnesen, altsaa et Par nye Sandaler
maa du straks skaffe mig Kunstens fattige Apostel,
for jeg trænger dem saare.”
Han hostet kort og hult.
„Kom og faa skiftet paa Benene, Grønmyra,
og litt men ganske litt Spiritus for at døve
Hosten.”
„Ædle Mæcenas, Kunstens Beskytter, dine sidste
Ord klang liflig i mine Øren, mit Legeme og min
Aand vil du vederkvæge.”
Hosten gav sig ikke. Den kolde, vaate Sne
som han elsket, dræpte denne Kunstens
Landstryker. Han hadde „den hellige Glød”, men ingen
forstod det. Verden var og blev ham likesaa kold
som „Snestormene i Norge”, de han elsket at male.
Men engang vil vel en varmende Golfstrøm ogsaa
stryke ind over Norges Kunst — men indtil da
vil mangen frodig Spire fryse bort i den lange
Fimbulvinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
