Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
skulde vise dem at han var Ambolten de kunde
hamre paa saameget de vilde! Den blev bare
blankere og haardere for hvert Slag. De prellet
av med denne underlige dumpe Lyd vi alle
kjen-der, og som mest ligner kort, rar Latter:
hi-hi-hi-ha-ha-ha!
Tilslut blev Marentius Kjøbmand i Byen. Han
hadde faat sig en pen Butik paa Hjørnet med
fint Skilt, hvorpaa stod med Guldbokstaver:
MARENTIUS GULLIKSEN
KOLONIAL OG FETEVAREHANDEL
„Man" sa at Varerne var nogen havarerte
Partier han hadde lurt til sig for godt Kjøp og nu
solgte i dyre Dommer, ja „man" var ogsaa paa
det Rene med at Veiningen gik for sig paa en
underlig Maate i den Butikken. Men Frøken
Amundsen, der gjorde i Manufaktur paa det
motsatte Hjørnet, var indigneret paa Marentius’s Vegne.
Hun brukte det Argument „at ifald ingen snøt
mere end Gulliksen, var det ikke farlig".
Hun tænkte i Stilhet paa at hun ved flere
Anledninger „fei’agtig", saan ganske tilfældig hadde
benyttet Alenmaalet istedenfor Meteren, men det
var det ingen som visste, derfor gjaldt
Amundsens Manufakturhandel for en av de ærligste i
Byen.
Helene Petrea Amundsen var kanoniseret som
Helgen for flere Aar siden, og „man" hadde aldrig
hat Anledning til at si andet end godt om hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
