Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
„Ta nu tilbake Deres Tilstaaelse og la
Ret-ten gaa sin Gang."
„Nei, nei, nei, det er mig som har sat paa
Branden, det er mig, hører De," hun skrek det
ut, saa Kontoristerne, der sat paa det ytre
Kontor, lukket op Døren og saa ind.
„Hun er aldeles forstyrret," sa Byfogden, „jeg
vet sandelig ikke hvad jeg skal gjøre med dette."
Fo.eløbig besluttedes det ogsaa at arrestere
hende.
Det gik som en Løpeild gjennem Byen.
Saken, som jo holdt paa at miste al Interesse,
blusset paanyt op, og „man sier" fik frisk og
velkommen Næring.
Ikke saa liten Sensation vakte det, da man
hørte at Frøken Amundsen hadde sendt op i
Arresten en stor Buket Roser til Gulliksen.
Høilydt hadde hun nu erklært at den
„lumske Bondetøsa" var Skyld i altsammen, og at
Gulliksen var uskyldig.
Det svirret med Rygter og dannet sig
Partier for og imot Gulliksen. Ingen tænkte paa
Ambrosia. Hun var jo under alle
Omstændig-heter færdig. Hun hadde jo tilstaat.
Spørsmaalet var kun: Har hun gjort det paa
eget Initiativ eller er det paa Foranledning av
Gulliksen?
Imidlertid sat de to oppe i Arresten og tænkte
paa hinanden. Gulliksen forstod ikke noget av
det. At hun var likesaa uskyldig som han, det
visste han jo, men hvorfor i Alverden skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
