Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
over paa Livets Solside. “ To Smaagutter i 8—
10 Aarsalderen kom stormende ind. Da de fik
se Faren, blev de stiile og smøg sig ind i det
andet Rum, hvor de gjemte sig bak Moren. De
lignet hende. Brede, kraftige Træk i de lyse
aapne Ansigter.
Stenborg nikket til Barnene og gik rank ut.
De sprang til Vinduet og trykket Næserne mot
Ruter, ror at se Far gaa nedover Gaten.
Utenfor Porten møtte han gamle Politibetjent Olsen,
som gjorde Holdt og Front for Kapteinen. I sin
Ungdom hadde han nemlig tjenstgjort under ham
i Garden, og de to Veteraner vekslet altid nogen
Ord naar de møttes.
Hele Familien oppe i Vinduet fulgte spændt
dette lille Optrin. De var stolte paa Farens Vegne.
Eftersom Kapteinen nærmet sig den nedre
Bydel, blev han mere og mere rank og spænstig i sin
Holdning og Gang. Han hilste venlig og
kollegialt paa endel ældre Officerer han møtte, saa
stanset han nede i Kirkegaten. Han vendte sig om
og saa opover.
„Hvad biir det av Kommandanten idag,"
mumlet han for sig selv litt utaalmodig. Han var
øiensynlig ikke vant til at vente.
„Naa, saa der kommer han endelig/1
De to gamle Venner gjorde Honnør for
hinanden, som om de skulde været foran Fronten.
„Godmorgen, Herr Kommandant!"
„Godmorgen, Herr Kaptein, hm — Brrrr,"
knurret han, idet han stanset op. Kommandanten var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
