Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
forsvandt han igjen. Halvor skulde bli en „stor
Mand“, og entret „villig hal" forover.
Mons hadde kjøpt Farens Hus i Berggaten,
øverst oppe i Byen. Den gamle hadde faat Gigt
og vilde ikke mere. Mons hadde overtat
Bestillingen og Forsørgelsen av Familien, hvilket var
en saa selvfølgelig Sak, at ingen av dem
forundredes derover, allermindst Mons.
Han gik de samme Turer med sine to
Haand-langere akkurat som Faren hadde gjort i femti
Aar. Huset blev malet og stelt paa hvert femte
Aar, som før. Haven med det gamle Epletræ,
der aldrig hadde baaret Frugt, steltes istand hver
Vaar paa samme Maate.
Dette gamle ufrugtbare Epletræ hadde for hele
Familien været en Gaade, og mangen en
Diskussion var ført om hvorvidt det burde hugges ned
eller ei. Imidlertid seiret altid det konservative
Instinkt i Huset, og Træet blev staaende. „Det
vilde bli saa tomt og ødslig om vi fældte det, saa
skidt i Eplerne," sa Gamlefeieren. Mons
opponerte aldrig, han likte bedst at det hele ruslet
sin vante Gang som før.
„Tidens Vogn" kjørte ustanselig fremad ogsaa
i Feierens Hus, men de hørte ikke nogen Dur,
bare det sagte og bedagelige Tik-Tak fra den gamle
Husklokke nede ved Døren.
En Dag møtte jeg Mons paa sin vanlige Runde.
„Lyder er kommet hjem," sa han.
„Er han kommet fra Paris?" spurte jeg.
„Han har været rundt omkring i Verden, sier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
