Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
„Stakkars Kjærring sier jeg/ sa Mons.
Saa kom Halvor igjen. Han var saa uhyre
bedrøvet, fordi han maatte forlate os en liten
Stund, da han uomgjængelig nødvendig maatte
en Sviptur ind til Byen til et ganske kort Møte.
„Jeg er tilbake senest om 3 Kvarter. Ta nu en
av Bilene og kjør en Tur med Chaufføren, jeg
klarer mig selv, for jeg er min egen Chauffør
— eller kanske dere heller vil ride?“ la han til
og lo. Saa suste han ind til Byen.
Vi foretrak at gaa i Parken og se paa de
vakre Plæner og det velstelte Drivhus.
„Nu vil jeg rigtignok ha mig en ordentlig
Fredspipe/ sa Mons, „for nu trænger jeg at faa
litt naturlige og folkelige Fornemmelser."
Han satte sig paa en Bænk og karvet sig en
herlig Snadde. Med Velbehag lot han den blaa,
klare Røk stige op mot Himmelen. „Det er et
herlig Røkoffer, Elias. Kan du tænke dig hvad
jeg føler, naar jeg aarie en Morgenstund tænder
min Snadde, mens jeg sitter paa Byens høieste
Skorsten, og lar de blaa Ringer stige sagte op
over alle Takene?"
„Du føler dig vel næsten som en
Generalkonsul?"
„Nei, jeg føier mig nærmere Vorherre, Gutten
min."
Vi hadde det koselig sammen og snakket om
alt det gamle som vi altid vendte tilbake til.
Vi fik en storartet Middag paa „Mon Repos".
Fruen var over al Maate elskværdig. Hun hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
