- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
4

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 1. Van Mitten og hans Tjener Bruno spadserer omkring, ser og passiarer, men forstaar ikke det mindste af, hvad der foregaar omkring dem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



4

—— Naa, Herre? sagde Bruno til ham, da de begge
var naaede til Top-Hane-Pladsen.

—- Naa, Bruno?

— Vi er altsaa nu i Konstantinopel?

—- Ja, Bruno, vi er i Konstantinopel, det vil sige
nogle tusende Mile fra Rotterdam.

—- Synes De ikke. Herre, at vi nu er komne langt
nok bort fra vort kjære Holland?

— Vi kan aldrig komme for langt bort fra det,
svarede van Mitten dænipet« som om Holland var lige
ved Siden as og kunde høre ham.

Van Mitten havde i Bruno en absolut hengiven
Tjener. Denne brave Fyr lignede, i det Ydre i det
mindste, ikke saa ganske lidt sin lHerre — saa meget, som
Respekten tillod ham det. De havde levet sammen saa
længe; i tyve Aar havde de nævne været stille fra hin-
anden en eneste Dag Om Bruno just ikke var bleven
en Ven i Huset, var han dog mere der end en Tjener.
Han udførte sin Tjeneste med Flid og Omsigt og be-
tænkte sig ikke paa at give Raad, som van Mitten i
Reglen stod sig godt ved at solge« ja af og til kom han
med Vebrejdelser, hvilke hans Herre uden Indvendinger
tog imod. Hvad der oprørte ham, var, at van Mitten
stod paa Pinde for Alverden, at han ikke kunde mod- ;
sætte sig nogen anden Vilje, at han med et Ord nianglede ;
Karakter. ;

—- Det vil ea Gang bringe Dem Ulykke, gjentog
hati tit, og mig med ved samme Lejlighed. —- Det maa
her bemærkes, at Brune, der paa dette Tidsvunkt var
40 Aar gammel. af Naturen var tilbojelig til at blive.
hvor han en Gang var sat, og kunde ikke udstaa Rejser.
Ved at trætte sig paa den Maade sætter man sin Orga-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free