Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 3. Seigneur Keraban bliver overrasket ved at træffe sin Ven van Mitten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
— Og hvis jeg nu sagde, at Klokken var fem?
— Saa maatte den være fem, svarede Nizib.
— Man kan ikke være dutnmerel
— iej, ikke dummere.
— Den lstncegt ender med at gjore mig gal i
Hovedet ved ikke at modsige mig. mumlede Kerabau·
J dette Øieblik kom van Mitteu og Brnno tilbage
til Pladsen, og Brnno gjentog i en ærgerlig Tone:
»Lad os rejse igjen, Herre. med det første Tag, der
gaar! Dette skulde være Konstautinopell de Rettroendes
Hovedstad? . . . Aldrig, aldrig!
— Rolig, rolig, Bruno! sagde van Mitten.
Det begyndte uu at blive Aften. Solen. der skjulte
sig bag det gamle Stambuls Høider, lod allerede Tob-
HanesPladsen ligge i et Slags Halvmorke. Ban Mitten
kjendte saaledes ikke Keraban, skjønt de krydsede hin-
anden i det Ojeblik, da han dreiede om til Galatatajerne.
Det hændte endog, at de fik et ublidt Sammenstød, idet
de paa samme Tid søgte at passere farst til hojre og
saa til venftre. og dette bragte dem i et halvt Minut-3 Tid
i en temmelig latterlig Situation.
— Ja saa, min Herre! Jeg vil passere! sagde
Keraban, som aldeles ikke var vant til at give efter.
— Ja men . . . sagde van Mitten, idet han for-
sogte at komme forbi, uden at det dog lykkedes ham-
-— Jeg passerer dog forst! . .
— Men . . . gjentog van Mitten.
Og pludselig opdager ham, med hvem han havde
at gjøre:
— Ah! min Ven Kerabanl raabte han-
— De! . . . De! . . . Van Mitten! . . . udbrod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
