Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 10. Ahmet tager en energisk Beslutning, som dog kan siges at være fremtvungen af Omstændighederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
sor det? Hvem kunde raade for alle uforudsete Tilfælde,
der kunde indtrEfse paa en saa lang og inojsommelig
Reise, under saadanne Forhold?
Ahniet kunde ikke beherske en rasende Bevægelse,
som hans Onkel dog heldigvis ikke saae, saa lidt som
han saae den Sky, der lagde sig naa Aniasias Pande,
eller horte Nedjeb mumle:
— Den asstylige Onkel!
—— For Resten, sagde han i en Tone, som ikke tillod
nogen Indvending, venter jeg, at Ahmet ledsager mig.
— Død og Pine, det var et Hag, som er vanskeligt
at asoakeke« sagde van Mitten halvhojt.
— Han vil slet ikke forsøge at oarerc, svarede
Bruno.
Slaget traf sandelig Ahinet lige i Hjcertet Aniasia
for sit Vedkonimende var som lynslaaet, hun blev staaende
aldeles ubevægelig ved Siden as Nedjeb, der i sit Raseri
kunde lsavc revet anene ud paa Hr. Keraban.
»Gu’idare«s Kanter vogtede ved Enden af Galleriet
paa hvert Ord i denne Samtale. Tingene tog aabenbart
en for hans Planer meget gunstig Vending.
Stjont Selim gjorde sig meget lidt Haab om at
have nogen Indflydelse paa sin Vens Beslutning. sandt
han det dog passende at indvende:
— Er det da nødvendigt, Kekaban, at Deres
Broderson gjør Rejsen omkring det sorte Hav med Dem?
— Nødvendigt, nej, svarede Keraban» men jeg
antager ikke, at Ahmet vil betænke sig paa at følge mig-
—— Ikke desto mindre . . . vedblev Selim.
— Ikke desto mindre? . . . gjentog Onkelen med
sammenbidte Tænder.
Efter velbaarne Hr. Kerabans sidste Ord blev der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
