- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
135

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 13. Man skraar igjennem det gamle Tauris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

k

Z.

135

de det stinkende Hav, paa et Sted, hvor denne besyn-
derlige Vandmasse blot er skilt fra det asovste Hav ved
en smal Landtange« hvis Bredde gjennemsnitlig kun er
en Fjerdingvej, og som kaldes Arabats Pil.

Ved Daggry blev Seignenr Keraban og hans Led-
sagere overfaldne af forfærdelig fugtige, tætte og usnnde
Dampe» som dog lidt efter lidt forjages af Solstraalerne.

Landet var nu mindre siovrigt« mere ode. Store
Dromedarer gracssede fredeligt, ganske som i de arabiske
Ørkenen De lfiforetojey der af og til rullede dem forbi,
var blot Kærrer, udelukkende lavede af Tra- uden et
eneste Stykke Jasrn« og Skuringen mod de begbesntnrte
Axler fyldte Luften med en villende Knirken. Alt var
uhyre vrimitivt, og i Landsbverne og de ensomt svredte
Huse findes endnu den eedelmodige tatariske Gjæstfrihed.
Enhver kan gaa ind og scette sig til Bords med Husets
Herre, tage for sig af Retterne, der stadig bliver ser-
verede, spise og drikke sig mæt, og gaa igjen med et
simpelt »Tak« for Gjæstfriheden.

Vore rejsende benyttede sig selvfolgelig ikke af disse
gamle Skikke, som des værre vel snart vil forsvinde;
deres Vej betegnedes overalt af en Nubelregn. Henimod
Aften naaede de udmattede af den lange Kjørsel Lands-
byen Arabat·

Klokken ni standsede Vognen foran et temmelig tar-
veligt Herberge. Men — det var det bedste, der fandtes.
J disse uciviliserede Egne svmmede det sig ikke at være
kræsen·

— Veed du hvad, Ahcnet. sagde Seigneur Keraban,
nu har vi i flere Dage og Nætter blot standset en kort
Stund ved Poststationerne, jeg vilde ikke have noget imod
at sove lidt i en Seng, om det saa var her i Herverget»


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free