Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 17. Der indtræffer en meget alvorlig Begivenhed, som slutter første Del af denne historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
— Jeg giver ikke efter.
— Jeg ikke heller
Saaledes begyndt truede Diskussionen med at skulle
tage en meget uheldig Vending
—— Onkel. sagde Ahmet« hvad gjor det os . . .
— Neveu, det gjør os meget.
— Ven . . . sagde van Muren-
- Lad mig i Fred, svarede Keraban i en Tone,
der fik Hollcenderen til at krybe sammen i sit Hjørne
Imidlertid kom Vogteren til og raabte:
— SkhndO -r,em skynd Dem . . . Togct fra Poti
maa strax komme . . . Skynd Dem.
Seigneur Keraban hørte ham knapt· Han havde
aabnet Vogndøren og var stegen ned paa Veien, fulgt
as Ahmet og van Mitten« medens Brnno og Nizib havde
skhndt sig ned fra Kabrioletten.
Kerabau gik lige mod Rytteren og greb hans Hest
ved Tommen:
— Vil De lade mig komme over? raahte han i
ustyrligt Raseri-
—— Aldrig.
— Det skal vi saa at se-
— De kjender ikke Seigneur Ret-avan-
— Og De kjender ikke Seigneur Saffar.
Det var virkelig Seigneur Safsar, der agtede sig til
Poti, efter en kortere Udflugt i de sydkaukasiske Provinser.
Navnet Saffar» Navnet paa den Person, der havde
taget Hestene iKertsch, kunde kun yderligere ovsiamme
Kerabans Brede. Hvorledes-? Skulde han vige for den
Mand, mod hvem han allerede havde svoret saa meget?
Aldrig Han vilde hellere have ladet sig knuse under
hans Hesiks Fødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
