Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 2. Van Witten bestemmer sig til at give efter for Brunos Forestillinger, og hvad der følger heraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
at Udbruddet, naar det endelig kom, kun vilde blive
dobbelt voldsomt.
Endelig kunde han ikke holde det ud længere. Han
bojede sig over mod Keraban, saa at han kunde hviske
ham i Oret« uden at Bruno horte det.
— Ven Kerabanl sagde han.
— Hvad er der? spurgte Keraban.
—- Hvordan har jeg dog, om end kun for et Øie-
blik, kunnet falde paa at forlade Dem?
—— Ja, hvordan har De det?
—— Jeg forstaar det ikke-
— Jeg heller ikke, sagde Keraban·
Og det var alt. Men van Mittens Haand sogte
Kerabans« der modtog denne Anger med et ædelmodigt
Tryk, hvilket Hollaenderens Fingre længe kom til at have
Mindelser af.
Klokken var ni om Aftenen, og det var meget mørkt-
Uvejret var brudt ud med uhyre Voldsomhed. Hoti-
sonten krydsedes af store, hvide Lyn, skjønt man endnu
ikke kunde høre Tordeneus Rullen. Stormen blev saa
stærk, at man flere Gange havde Grund til at vente, »at
Arabaen skulde blive deeltet paa Bejen. Hestene var saa
udmattede, at de hvert Øieblik standsede.
Hvad skulde de gjøre? De havde mindst en halv
Times Bej tilbage, inden de kom til Byen. Ahntet var
meget urolig, da han pludselig ved en Drejning af Vejen
saae et stærkt Lys i knap Bøsseskuds Afstand. Det var
thinas Fyr. Han fandt paa at bede om Nattelh der, og
vore rejsende blev optagne i det lille Hus ved Siden as
Intet Havde det varet blot nogle Øieblikke endnu, vilde
de ikke længer have kunnet modstaa Stormens Rasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
