Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 4. I hvilket alt foregaar under Lynenes Blinken og Tordenens Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
— Jeg vil gaa op ved Fyret og se, sagde en af
Qpiynsmcendene. i det han gik hen mod en lille Træ-
trappe·
—— Jeg gaar med, udbrod Ahinet.
Imidlertid blev Seigneur Keraban, van Mitteu,
Bruno, Nizib og den anden Opfynsmand staaende ved
de ituslagne Vinduer trods Skylregnen og BlEsiein
Ahmet og hans Ledsager var snart ude paa Tag-
fladen« hvorfra en udvendig Trappe med tresindstyve
Trin sorte op til Toppen.
Uvesret var saa voldsomt, at de kun med Nød og
nceppe kunde naa op. De solide Pillcr rystede i deres
Grundvold. Ahmet folte sig undertiden saa fast klemt
ind mod Trappercekvcerket, at han troede aldrig mere at
kunne komme los; men ved at benytie hvert Ophold
mellem Vindstodene lykkedes det ham at komme to—tre
Skridt frem ad Gangen. Opsynsmanden, der gik foran,
var ikke mindre besværet; men omsider naaede de da
begge Toppen-
Hvilket forfærdeligt Skuel Det oprørte Hav kastede
umaadelige Bølger ind mod Klipperue» Vandet loftedes
op og slyngedes som en Skylregn helt op over Fyret.
Himlen var kulsort« og tykke Skyer jage med ustaudselig
Fart ganske tæt hen over deres Hovedet. Undertiden
kunde man i et Mellemrum se langt op, hvorledes endnu
tættere og større Masser hobede sig sammen og as og
til ndsendte blege, matte Lyn. sandsynligvis Gjenskin fra
et endnu fjcernt Uveir-.
Ahmet og Opfynsmanden klyngede sig krampagtig
til Galleriets Støtter.
De talte næsten ikke. og det vilde desuden have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
