Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 8. Som slutter paa en meget uventet Maade, især for Ven van Mitten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
—— Sagde jeg Dem ikke nok. Herre, at der sent
eller tidlig vilde hænde Dem en Ulykke?
Til sidst vendte han sig til sin Ven Keraban med
den korte. velfortjente Bebrejdelsec
—- Hvorfor vilde De heller ikke tillade os at klappe
det lille, uskadelige Dyr?
Og for første Gang i sit Liv havde Seigneur Kna-
ban intet at svare.
Imidlertid lød Raabene: »J· Fcengsel, i Fættgsell«
høiere og høiere og at Scarpantc ikke var blandt dem,
der raabte mindst hojt, sorstaar sig as sig selv.
— Ja, i Feengsel med disse Rovere gjentog den
hævngjerrige Monar, fuldt beredt til, i Fald det skulde
gjøres nødig. at række Øvrigheden en hjkrlvende Haand.
For dem i Fasngselt . . · J Fcrngsel alle tre!
— Ja . . . alle tre . . . med mindre da en af dem
angiver sig som den skyldige, sagde den ædle Sarabul,
der dog ikke vilde, at to uskyldige skulde riimnies.
— Det er rigtigt, bekræftede Dommeren. Sig frem,
hvem af eder er det, der har forsøgt at trænge ind i
dette Værelse?
Et Øieblik stod de tre anklagede uvisse· Derpaa
bad Seigneur Keraban Dommeren om Tilladelse til at
underholde sig et Djeblik alene med sine Rejsefeeller.
Dette blev ham tilstaaet. Han trak da Ahmet og van
Mitten til Side, og i sin mest determinerede Tone be-
gyndte han:
——— Mine Venner, der er i Sandhed kun eet at
gjøre En af os maa tage hele denne dumme, intet-
sigende Historie paa sin Kappe-
, Her begyndte den gode Holleender i en underlig
» Foradfolelse at spidse Øren-
i» 190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
