- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
309

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 10. Denne Fortællings Helte farer frem uden at spilde Dag eller Time

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



309

sig ganske swrligt til Snedkervcerktoj og derfor er meget
eftersvurgt.

Foreren var Dagen i Forvejen selv kommen og
havde tilbndt sin Tjeneste, da han hørte, at de, fremmede
agtede sig sra Trebisond til Skntari. Han lod til at
være intelligent og godt kjendt med de indviklede Veje.
Han havde svaret kort og rask paa Seigneur Kerabans
SvorgsmaaL og denne havde saa antaget ham mod en
særdeles hoj Betaling, der skulde blive fordoblet, i Fald
l8·’t«aravaneu naaede Bosoorneks Høider inden tolv Dage
— den sidste Frist for Amosias og Ahmets Bryllup.

Heller ikke Ahinet mente, efter at have ndsvurgt
Fercren. trods dennes kolde Ansigt og skjulte Væsen, at
der kunde være Grund til at nære Mistillid. Ingen
kunde være dem til mere Nytte end just denne Mand,
sont hele sit Liv havde gjennemstrejfet disse Egne. eller
ntere beroligende at have med sig i Betragtning af den
korte Tid, Rejsen skulde gjøres i.

Da man lovede ham at fordoble hans Lon, saafremt
de naaede Skutari i rette Tid, svarede han kun:

— Seignenr Keraban kan være forvisset om min
Iver. Seigneur Zieraban lover mig at betale dobbelt.
hvis- vi om tolv Dage er i Van Skutari, og jeg for-
pligter mig til ikke at forlange noget, hvis vi ikke er der-

— Ved Muhamed, han er af mine Folk! sagde
Keraban» da han fortalte Ahcnet denne Samtale.

— Ja, svarede Ahmet, men hvor god Farer han
end kan vcere» maa vi dog ikke glemme, at man ikke
uforsigtig maa vove sig ind paa Anatoliens Veie.

— Aa, du med dine evige LCngstelserl

— Onkel Keraban, jeg er ikke tryg, før vi sidder i
Skutari.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free