Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 12. Forskjellige Smaasamtaler mellem den ædle Sarabul og hendes nye Forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
— Nei, Onkel, nej, indvendte Ahmet. Hvil Dem
. . . Jeg er godt bevæbnet. og ved den mindste Uro. .-
—— Jeg siger dig, at ogsaa jeg vil vaage, gjentog
Kerabam Jeg vil dog ikke have, det skal siges. at
en vanvittig egensindig, som jeg, atter har vceret Skyld
i en ny Ulykke.
— Nei, træt Dem ikke til ingen Nytte . . . Paa
min Befaling bliver Foreren i Nat i Hulen .. . Gaa ind!
— Jeg gaar ikke ind!
— Onkel . . .
— Vil du endelig gjøre mig vred, Ahmet? svarede
skerabam Tag dig i Agt. Det er snart længe siden, at
nogen har sat sig op imod mig.
—— Godt, Onkel, godt. Saa lad os vaage sammen.
— Ja, med Vaaben i Hænde vil vi vaage, og vc
den, som vover at nærme sig vor Lejr.
Gaaende frem og tilbage, vogtende paa den snævre
Udgang og lyttende efter den mindste Stof i den stille
Nat, holdt Seigneur Keraban og Ahmet da trofast Vagt
foran Hulen·
To Timer gled saaledes hen og endnu en tredje:
men intet var hændet, der i mindste Maade kunde ret-
færdiggjøre Seigneur Kerabans og hans Neveus Mis-
tanke. De kunde næsten allerede haabe, at Natten skulde
glide rolig hen, da der med eet, omtrent Kl. 3 om
Morgenen. hørtes nogle Rædselsskrig udenfor Passet
Keraban og Ahmet greb i en Fart deres Vaaben.
som de havde stillet ved Foden af en Klippe. Denne
Gang havde Onkelen i et besynderligt Anfald af Mistro
til fine kjære Pistoler bevæbnet sig med en Bosse
J samme Ojeblik kom Nizib aandeloft løbende fra
Jndgangen til Passet
l
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
