Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 14. Van Mitten forsøger at klare Stillingen for den ædle Sarabul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
— Uden Tvivl, Ahmet· Derfor skyndte hun sig
ogsaa i den Grad at lægge Haand paa van Mitten.
— Ja, en Jærnhaand har hun lagt paa ham, Onkel
Keraban.
— Staal, ikke Jærn, rettede Keraban tørt-
—— Men, Onkel, det gjælder nu saa snart som
muligt at oplosc dette dumme Giftermaal . . .
—— Det gjælder forst og fremmest om at knytte et
andet . . . et klogt, ikke sandt? svarede Keraban og gned
sig i Hænderne
— Mit, ja! sagde Ahmet·
— Vort, tilfojede den unge Pige, der havde nærmet
sig. Vi har fortjent det, ikke sandt?
— Fuldt ud, sagde Selim·
—— Ja, min lille Amasia, sagde Keraban, ja, J har
fortjent det ti, hundrede, tusende Gange. Aa, kjære
Barn, naar jeg tænker paa, at du for min Skyld, paa
Grund af mit Egensind har været nær ved . . .
— Godt, lad os nu ikke tale mere om det, sagde
Ahmet.
— Nei, aldrig, Onkel Kerabanl sagde den unge
Pige og lukkede hans Mund med sin lille Haand.
— Men nu har jeg ogsaa lovet mig selv, vedblev
Keraban . . . ja, hojtidelig lovet . . . aldrig mere at
sætte mig noget som helst saadant i Hovedet.
— Det gad jeg dog fe forst, raabte Nedjeb og brød
ud i Latter.
— Hvad behager? . . . Hvad gaar der nu igjen
af den lille, tossede Nedjeb!
— Aa, intet, Seigneur Keraban«
— Ja, vedblev denne, jeg vil aldrig mere være
egensindig, undtagen maaske med at holde af jer to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
