Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 14. Van Mitten forsøger at klare Stillingen for den ædle Sarabul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
— Kjære Alimetl mumlede Amasia.
Den ædle Sarabul var imidlertid gaaet hen til van
Mitten» som atter i dybe Tanker havde taget Plads i en
ny Krog-
— Kunde vi ikke, sagde hun, spadsere en Tur ned
til Vosporus-, indtil denne Ceremoni skal finde Sted?
— Vosporus? threde van Mitten aandssravkerende
De siger Vosporus?
— Ja! Bosporusl gjentog Seigneur Yanar. Man
skulde tro, De ikke forstod, hvad der bliver sagt.
—— Jo . . . jo! . . . Nu kommer jeg, svarede van
Mitten og rejste sig, fort af sin mægtige Svogers Haand-
Ja! . . . Bosporus . · . Men sarst ønskede jeg . . .
vilde jeg gjckrne .
—· De vilde? spurgte Sarabul.
— Vilde jeg meget gjceme have en Samtale . . .
i Enrum · . . med Dem . . . smukke Sarabul.
— En Samtale i Enrutnl
— Godt. Jeg forlader Dem, sagde Yanar.
— Nej bliv, Broder, sagde Sarabul og betragtede
noje sin Forlovede Blivl Jeg har en Forudfolelse af,
at din Nærværelse ikke er overflødig
— Ved Muhamed, hvordan skal han komme ud af
det? hviskede Keraban til sin Brodersøn.
— Det bliver strængt! sagde Ahmet.
— Derfor maa vi heller ikke ijaerne os for langt,
men holde os rede til i Tide at komme ham til Hjælp.
— Denne Sarabul slaar ham i hundrede Stykker,
mumlede Brune.
Keraban. Ahmet, Amasia, Nedjeb, Bruno og Nizib
gik da hen imod Døren for at overlade Kamppladsen til
de tre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
