Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Judledning·
en Historie, en Naturlære, uden at de selv vide hvorledes, og uden
at de selv formaa at paavise nogen anden Lærer end den høiere Aand,
som lever og røres iblandt dem, end selve Guddommen. Efter-som
Følels«e eller Forstand er forherskende hos et vist Folk, antage hine dets
tidligste Aandsfostere en—mere eller mindre poetisk Charakteer.
Saaledes fremtræder tidlig hos ethvert Folk Poes’i og Videnskab
vistnok som svage Spirer, der ofte,,næsten ligesaa hastig, som de vise
sig, kues eller standsei sin Vert, men ogsaa ofte gradviis udvikle sig
til et Aandens og Kundskabens Træ, der netop fordi det har sin Rod
i Folkelivet og deraf suger sin Kraft, staar sundt og sterkt, som en
Støtte for Folkets aandelige Selvstændighed, ligefuldt om fremmede
Skud indpodes i dets Stamme.
Men fra denne Poesi og Videnskab, som allerede yttrer og udvikler
sig iet Folks Barndomsalder, er endnu et umaadeligt Skridt til en
national Literatur. Om eller hvor hastigt en saadan skal fremtræde,
beror i høi Grad paa de ydre Forholde, i hvilke Folket bevæger sig.
De første Tænkningens og Erfaringens Frugter meddeles i
mundtligt Foredrag, og længe vedbliver den mundtlige Overlevering
(Traditionen) at være det eneste Bevaringsmiddel. For at lette denne
Overlevering ikke alene af selve Tankerne og Lærdommene, men ogsaa
af den Form, under hvilken de ere fremtraadte i Ord, ordner man
disse efter Velklang og Tonefald, baade for at det Foredragne skal
lyde behageligere for Øret og saaledes finde bedre Indgang, og tillige
for at den bundne Forin skal beskytte det mod Forvanskninger under
den senere Meddelelse. Der skabes en Digtekunst, hvis Benyttelse
ikke indskrænker sig til Udtrykket af Følelsernes TFlugt og Indbildnings-
kraftens Skildringer, men ogsaa udstrækkes til Indklædningen af den
roligere Tænknings og Erfaringens Lærdomnie. Gudelære, Sedelære,
Retslære, Historie og Naturlære, kort det hele Indbegreb af Folkets
Viden fremtræder i Digte og overdrages i denne Form fra Slægt til
Slægt. Digtene danne de egentlige Støttepunkter ved den mundtlige
Overlevering, medens en«udførligere Forklaring i ubundne Ord ledsager
dem og fuldstændiggjør deres Indhold.
Med en saadan mundtlig Overlevering af sine aandelige Skatte
kan et Folk længe hjælpe sig, ja endogsaa naa op til et høiere Trin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>