Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Judledning.
saa dybt indgroet i et Folk, at det foragter Brugen af Skrifttegn,
selv om det besidder dem; og saalænge det ikke kjender andre Maader
at anvende dem paa end Indridsning i Træ eller Steen, forbyder dette
ubekvemme Material deres Anvendelse i nogensomhelst Udstrækning
Af alle disse med Skrivekunstens Optagelse. og Anvendelse for-
bundne Omstændigheder er hos et Folk ikke alene en Literatiirs tidligere
eller sildigere Fremblomstren væsentlig betinget, men ogsaa den Retning,
Literaturen tager i sin Udvikling, og den Charakteer, den tilegner sig.
Modtager et Folk, der selv endnu staar paa et ganske lavt Trin af
aandelig Dannelse, Skrivekunsten i Forening med en høiere Dannelses
første Elementer fra et langt mere uddannet Folk, med hvilket det
kommer i nær Berørelse, da vil upaatvivlelig den Literatur, som ud-
vikler sig hos det, idet mindste i sin Begyndelse, savne al sand Folkelighed
og sterkt minde om sit fremmede Udspring. Har Folket derimod, naar
det begynder at anvende Skrivekunsten, allerede gjennein et længere
Tidsløb ved Hjælp af en mere udviklet mundtng Overlevering arbeidet
sig frem til et høiere Standpunkt af aandelig Dannelse, da vil dets
Literatur, selv om Skrivekunsten tilfores det udenfra, bære Rationali-
tetens Præg baade deri, at den med Forkjærlighed omfatter Folkets
egne Aandsfostere, og deri, at den, endog naar den overfører fremmede
Aandssrembringelser paa den hjemlige Jordbund, veed at lempe disse
efter Folkets Opfattelsesevner og eiendommelige Ideer og Tankegang.
— Endvidere:« Den mundtlige Overlevering er, som allerede ovenfor
paapeget, egentlig navnløs, d. e. den betragtes som en Virksomhed af
det hele Folk, eller i visse Tilfælde af en herskende Klasse i Folket,
medens den enkelte Overleverers Navn lades upaaagtet, endogsaa om
han væsentligen har bidraget til at give det Overleverede den bestemte
Form, i hvilken det nedarves fra Slægt til Slægt. Her er ikke
Spørgsmaal om Forfatter eller Sammensætter, ikke om enkelt Mands
personlige Tanker og Meninger At et bekjendt Navn undertiden bliver
nævnt i Overleveringen som Hjetnmel for en Beretninxzs Sandhed eller «
en Lærdonis Rigtighed, er ikke Tilegnelse af Forfatterskab. Først,
naar den mundtlige Overlevering har naaet en høi Grad af Udvikling,
kan der muligen ved enkelte Aandsfrembringelser, der have en mere
eenslig Charakteer og tillige behandle eensligstaaendeEmner, blive Tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
