Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Historisk Oversigt over den gammelnorske Videnskabeligheds og Literaturs Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Oversigt. 9
forskjellige Trin vi nu ville skride til at skildre, ikke maa sees ganske
med samme Øine eller strengt veies paa samme Vegtskaal som Viden-
skabeligheden og Literaturen hos Oldtidens mest dannede Folkefærd,
hos Grækerne- og Romerne, eller hos Nutidens civiliserede Nationerz
men at den maa betragtes for hvad den er, —- for den aandelige
Nørelse, og denne Nørelses Frugter hos et Folk, der i den
største Del af det Tidsrum, som nærværende Fremstilling
omfatter, endnu befinder sig paa det Trin af aandelig Udvikling, da
denmundtligeOverlevering saa at sige behersker den skriftlige
Optegnelse, da Forfatterskabet kun i ringe Grad og kun i faa
Retninger kan tillægges enkelte Personer, da der følgelig blot kan
blive liden Tale om enkelte Mænds aandelige Virksomhed og aandelige
Frembringelser Dette vil forhaabentlig blive klarere ved et Overblik
over den Gjenstand i dens Eenslighed, som i nærværende Fremstilling
skal behandles. "
Man har gyldig Grund til at antage, at den germaniske
Folkeklasse ved sin Udgang fra ældre Hjemsteder i Østen og før
dens Splittelse i tvende Hovedstammer, den sydgermaniske og den
nordgermaniske, allerede var saa vidt fremskreden paa Kulturens
Bane, at de Folkefærd, den omfattede, ei længer kunde kaldes Vilde.
De havde allerede da en Religionsforfatning, støttet til visse Gudesagn
og dermed forbundne religiøse Lærdomme, en Samfundsorden, vistnok
ufuldkomment udviklet, men dog bygget paa visse Love. Dette har
man udentvivl fuld Ret til at slutte af den Grundlighed mellem de
sydgermaniske og de nordgermaniske Folkefærds religiøse og politiske
Indretninger, hvilken man finder efter deres Boscettelse i deres senere
Hjemsteder, uagtet de tvende Hovedstammer ’inaa antages at være komne
did ad forskjellige Veie og uden at nogen virksom Udverling med Hensyn
til hine Indretninger mellem begge spores førend i en Tidsalder, der
ligger lmange Aarhundreder, ja visselisg meer end et Aartusinde fjærnet
fra Hovedstammens Adskillelse, — førend i en Tidsalder, da de reli-
giøse og borgerlige Indretninger hos hver især allerede havde vundet
Fasthed og en ikke ringe Grad af Udvikling; Man har altsaa Grund
til at antage, at den nordgermaniske Folkestamme allerede i hiin fjærne
Fortid, før vor Tidsregnings Begyndelse, har havt sine Traditionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
