Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre Edda. Forfatterne. Navnet Edda« 111
1322 blev Prior i Thveraa Kloster sammesteds og 1325 Abbed i sidst-
nævnte Kloster, hvilken Verdighed han dog i 1334 nedlagde frivillig,
som det hedersig, astdmyghed Han skal dog senere igjen være bleven
Abbed og antages at være død omkring 1350. Han var en bekjendt
Sagnsamler og Sagaafskriver, vel ogsaa Sagabearbeider.
Visselig kan ingen af de to nævnteMænd siges at være uantagelig;
tvertimod, deres videnskabelige Retning — især maaskee Hauks, der var
temmelig encyklopædisk eller polyhistorisk efter vor Tids Talebrug —-
kan meget vel tale for, at en af dem kan have lagt sidste Hacind paa den
yngre Edda. Men en blot og bar Gisning bliver det dog altid at
antage Sligt, og det en saa løs Gisning, at man udentvivl gjør bedst
i ganske at lade den ude af Betragtning. Manfaar da nøies med den
Slutning som den endelige, at den yngre Edda har erholdt sin
fuldstændigeForm og«Afrunding, saaledes som vi nu bedst
have den, omkring 1320———1330, uvist ved hvilken Lær-
domsmands Haand.
Til Slutning nogle faa Ord om Navnet Edda Nogle have
troet, at dette kunde være hentet fra Sæmund hiin frodes GaardOdde
og være tillagt de to Verker, der bære det, fordi de vare udarbeidede
eller i det mindste paabegyndte af ham. Andre udlede Navnet af
6ör, Forstand, i Digtersproget ogsaa: Poesi; edda skulde da kun være
en Hunkjønsform af hiint Ord og betegne det Samme 1). Andre sætte
Ordet edda i Forbindelse med Sanskritordet veda, der skal betegne
Kundskab. Andre endelig holde sig til Ordets almindelige Betydning
og forklare edda ved en Oldemoder·
Den første Fortolkning har liden eller ingen Rimelighed for sig;
den er ogsaa kun bleven antaget af meget Faa. Den anden vilde være
høist antagelig, hvis den forudfatte Afledning ikke syntes at stride mod
Sprogets Love. Den tredie er altfor langveisfra søgt til at kunne
skjenke nogen Sikkerhed. Deri fjerde staar da tilbage, og den har idet-
mindste baade ældre og nyere Sprogbrug for sig.
Vil man nu holde sig til den, saa maa man antage, at Navnet
1) Denne Mening hylder Arne Magnussen, see hans vita sæmundj Multjsoii
p. Xx1—sxx1ll foran 1ste Deel af den arnam. Udg. af den ældre Edda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
