Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 6. Den gammelnorske Skaldekunst - Den yngre Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjellige Arter af Digte. 117
naar det var ham muligt, selv for at foredrage sit Digt; dog gives der
ogsaa Exempler paa, at han lod en Anden, helst da en nær Frænde
eller fortrolig Ven, lære det og fremføre det paa sine Vegne. Af denne
Omstændighedforklarer man sig let, at Sagan har bevaret Navnene
paa en Mængde Drapaskalde, og at næsten hvert eneste Drapabrudstykke,
som er levnet, bærer Forfatterens Navn, medens dette kun er Tilfælde
med meget faa andre Digte.
DetfortællendeDigtsogLæredigtetsherligsteBlomstringstid
ligger i Tidsrummet før Christendommens Indførelse i Morge, man
kan næsten sige før Harald Haarfagers Enekongedømmez thi blandt de
Digte af denne Art, som ere blevne til efter Haralds Dage og som
ere blevne bevarede til vor Tid, er der faa eller intet, der kunne jævn-
føres med de bedste fortællende Digte i den ældre Edda eller med Lære-
digtet HsvamAL Hvad Lovkvadet eller Drapaen derimod angaar,
da maa denne Digtarts bedste Blomstringstid, forsaavidt man nu er
istand til derom at dømme, henføres til det 11te Aarhundrede. Dra-
paerne fra Magnus den godes og Harald Haardraades Tidsalder,
fra Midten af det 11te Aarhundrede, indtage upaatvivlelig den første
Rang baade seede fra Formens og Aandens Side. Allerede i Slut-
ningen af det 12te Aarhundrede synes Drapaen at være bleven mindre
høit vurderet ved den norske Kongehird, og skjønt den atter synes at
have hævet sin Anseelse i det 13de Aarhundredes første Halvdeel, under
Kong HaakonHaakonssøns Regjering, saa naaede den dog neppe ganske
sin tidligere Kraft. Magnus Haakonssøn Lagabøter (1263——80) er
den sidste norske Konge, om hvem man veed, at han har modtaget et
Lovkvad i Drapaform af en berømt Skalds Mund. .
Da Drapaen var den Digtart, som egentlig hørte hjemme i Konge-
hirden og i Storhøvdingernes Huse, saa var det en Selvfølge, at den
maatte henvisne i sin eiendommeligste Skikkelse, naar den ikke længere
paa disse Steder paaskjønnedes med Hæder og Løn for Skalden.
Imidlertid lød Drapaen, efterat være forstummet i Høvdingernes
Tjeneste, endnu en Stund i Religionens eller Kirkens, og der er levnet
os Digte fra Jsland i Drapamaneer til Guds og Helgeners Priis fra
det 14de Aarhundrede, hvilke minde om hiin Digtarts bedste Tider.
Nimerne havde dog nu allerede paa Island faaet en afgjort Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
