Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Sagn og Kvad om Vølsunger og Gjukunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Digtekunsten og den poetiske Literatur-.
hundreder yngre Tid, —— saa kan dette ikke betragtes for andet end
senere paa Gjetning grundede Sammensætninger, der ere den oprindelige
digteriske Opfatning afSagnkredsen ganske uvedkommende. Det er klart,
at iden digteriske Opfatning den med Andvares og Odins Forbaudelse
belagte Skat danner det mythiske Baand, der knytter Begivenhederne
til hinanden, og at de Ulykker, der ramme Gudrun Gjukesdatter og
· hendes Børn, efter at Skatten er forsvunden, have været betragtede som
en Fortsættelse af Forbaudelsen, til hvilken den hele Niflungeæt var
bleven indviet ved Skattens brødefulde Erhvervelse. Man seer tyde-
lig nok, hvorfor det gamle norske Digtersagn har indlemmet i sin Kreds
Beretningen om Gudruns Børns sørgelige Skjebne, skjønt Sagnkredsens
Afrunding maaskee kunde synes endnu mere fuldendt, om denne Beret-
ning havde været udelukket, saaledes at Gjukungernes Drab, hvorved
den forbandede Skat forsvinder, og Gudruns grusomme Hevn havde
dannet dens Slutning.
Vi have altsaa al Grund til at antage, at Sagnkredsen om Vøls-
ungerne og Gjukungerne, saadan som den i den ældre Edda begrændses
og som vi her have givet dens Grundrids, fremstiller den egte gamle
norske Digtertradition om hine Fyrsteætters Berørelse og de deraf ud-
sprungne sørgelige Begivenheder. De Træk af lidenskabelig Kjærlighed
og af vild Hevn, som i disse aabenbare sig, maatte i høi Grad fængsle
Nordmændenes Opmerksomhed og begeistre Oldtidens Skulde. Den
med Asatroen nøie sorbundne Forestilling om Guldet som Ophav til
Had og Strid i Menneskenes Verden ——· en Forestilling som i Bøin-
spaa dunkelt antydes — fremtræder i denne Sagnkreds skarpt betegnet
og saa at sige beviist af selve Livet, af en beromt Fyrsteaets sørgelige
Skjebne, skildret i de sterkeste Farver med de mest rystende Udtryk-.
Da deri det Følgende ogsaa undertiden vil blive Spørgsmaal
om den her omtalte Sagnkreds i dens tydske Skikkelse, saa ville vi
ligesaagodt her strax ogsaa udkaste et let Omrids af det tydske Nifl- .
ungesagn, ved Siden af det norske og til Iævnførelse med dette.
Det tydske Niflungesagn lærer man fuldstændigst at kjende i det berømte
tydske Digt Nibelungenlied, forfattet i Slutningen af det 12te
eller Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, men støttet paa langt ældre
tydske Sagn. »Bi gjenfinde her flere af den norske Sagnkredses Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
