Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 21. Første Kvad om Gudrun - 22. Tredie Kvad om Sigurd Fafnersbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda. Første Kvad om Gudrun. 201
havde lokket baade hendes Broder og hende til at give Beileren deres
Ja. Siden har hun følt sin hele Ulykke, da hun har merket, at hun
dengang blev sveget. Kvadet slutter med en Skildring af Brynhilds
Fortvivlelse i V. 27.
Ved Støtten huii stod, Jld af Øie,
Stolpen hun krysted’; Edder hun fnyste,
brændte Brynhild, da hun Saarene faa
Budles Datter, paa Sigurd.
Derpaa følger et lidet prosaisk Tillæg: Gudrun gik derpaa bort
over øde Skove og for lige til Danmark, og der var hun hos Thora
Haakonsdatter i syv Halvaar. Brynhild vilde ikke overleve Sigurd.
Hun lod dræbe otte af sine Træle og fem Trælkvinder, og derpaa
gjennemborede hun sig med et Sverd, »som fortælles i den korte
Sigurdarkvida.«
Dette Tillæg er ganske vist af den, der har foretaget Samlingen
i den kongelige Pergamentsbog. Den første Bemerkning om Gudruns
Færd til Danmark er hentet fra den anden Gudrunarkvida, som
længere henne i hans Samling er indført, og den sidste Bemerkning
om Brhnhilds Endeligt er taget af det nærmest paafølgende Digt i
Samlingen, som altsaa Samleren selv kalder den korte Sigurdarkvida
(Sjguröarkvjöa hin skamma), men somiUdgaverne beniwnes Sigurö—
arkvjba pridja.
Den første Gudrunarkvida synes ikke at have været kjendt af
Volsungasagas Sammensætter·
22. sigursmslevisa Fafnisbana pkidja.
Tredie Kvad om Sigurd Fafnersbane.
Dette slutter sig umiddelbar til Slutningsordene ved den første
Gudrunarkvida, saaledes at det ingen Tvivl kan være underkastet, at
det er dette Kvad, som Samleren betegner ved Navnet ,,den korte
Sigurdarkvida,« hvilket saaledes kan gjælde for dets Overskrifti
den kongelige Pergamentsbog.
Man kan spørge: Hvorfor kalder Samleren Kvadet »det korte-?
Af de Digte, der nu sindes i Samlingen og handle om Sigurd, er det
utvivlsomt det længste, — hele 68 Vers. Men rimeligoiis har Perga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
