Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - 31. Hamdersmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre Edda· Hamdersmaal. 233
dig selv var det værst! til hans Bane
saa skulde Hver saarskarpe Sverd,
paa Anden bruge at sig selv han ei skaded’«. (V. 3——8).
Denne Ordverel, der svarer nær, endogsaa ofte Ord til andet, til
den i Gudrunarhvøt, afbrydes af Sørle, der ikke vil stifte Ord med
sin Moder, men adlyder hendes Villie, skjønt han forudsiger hende, at
hun vil komme til at begræde dem begge: ,,Vi sidde feige paa vore
Heste, fjærnt skulle vi dø« (V. 9—10).
J en oprørt Stemning forlode de Gaarden. Ynglingerne fore
paa sine hunlandske Heste«over de fugtige Fjelde at hevne Morder.
Paa Veien traf de sin Stifbroder Erp, af en anden Moder (hinn
sundrmoedrj). De spurgte ham, hvad Hjælp han kunde yde dem? Han
svarede spøgende: ,,som den ene Fod den anden eller den ene Haand den
anden.« Da dræbte de den Unge ,,og berøvede sig selv en Trediedeel
af sin Kraf « (V. 11——16).
Da de nærmede sig Jørmunreks Gaard, rystede de sine lodne
Kapper, fæstede sine Sverd og iførte sig kostelige Klæder; forbi det
Sted, hvor Nandvers Lig endnu hang i Galgen, naaede de Gaarden.
Der var Larm"i Hallen og muntert Drikkelag Mændene hørte intet
til de Komne, før Vægteren tudede i sit Horn.« Da ior man at
sige Iørmunrek, at væbnede Mænd vare i Sigte:
Hitter paa Raad: for kraftige Mænd
Hevnerne ere komne ; har J Møen nedtraadt·
Jørmunrek· strøg sit Skjeg og lo; han lod baant om Kampen og
stred blot med Vinen. Han rystede sin lyse Lok,· saa til det hvide
Skjold og hævede det gyldne Bæger i sin Haand. ,,Jeg skulde være
fæl,« sagde han, ,,om jeg saa Hamder og Sørle i min Hal; jeg skulde
binde de gode Gjukes Børn med Buestrenge og fæste dem- i Galgen.«
Der blev nu Kamp i Hallen; Olftaalerne fore omkring; Krigerne laa
i sit Blod. Da sagde Hamder den høimodige: ,,Du ønskede, Iørmunrek!
vort Komme i din Borg! Nu seer du, Jørmunrek! dine Fødder; nu
seer du dine Hænder kastede i den hede Jldi« Da brølede Jørmunrek
som en Bjern: ,,Stener Mændene, da ei Sverd eller Spyd bider paa
Ionakrs Sønner« Nu angre Brødrene, at de have dræbt Erp.
»Af var nu Hovedet, hvis vor kampraste Broder levede, hvem vi dræbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
