Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Andre ældgamle Digte uden Forfatternavn, hvilke ei kunne henføres til Eddadigtene, men dog synes at staa ved Siden af disse eller nærme sig til dem i Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
riteres stedse i den yngre Edda navnløse- Store Stykker af Digte,
ja maaskee hele Digte af Harald Haarfagers Mesterskalde, og det
Digte, der behandle netop de samme mythiske og zheroiske Emner som
Eddasangene, anføres under Forfatternes Navne; hvorfor skulde nu
ikke det Samme finde Sted med Eddadigtene, der dog citeres som det
egentlige Grundlag for de mythiske og heroiske Sagn, hvilke den yngre
Edda indeholder, saafremt deres Forfatteres Navne vare bekjendte,
eller man blot havde»nogen Grund til at henføre dem blandt berømte
navngivne Skaldes Verker? Skreve de sig fra en Thjodolf, fra en
Hornklofe, fra en Eyvind Skaldespilder eller fra nogen senere berømt
Digter, saa maatte jo Anførselen af et saadant Navn forøge Autoritetenz
eller ansaa man dem for navnløse Digterverker fra disse Skaldes Tids-
alder eller endog fra senere Tider, hvorfor lagde man da saadanne
navnløse Digte til Grund for sin Fremstilling af Gude- og Heltesagnene,
naar man havde ligesaa gamle eller ældre høit berømte Skaldes Verker
over samme Emne at bygge paa? Man kan umulig forklare sig denne
Omstændighed paa anden Maade end deraf, at den yngre Eddas For-
fattere have anseet hine navnløse Digte for at ligge langt bagenfor de
bekjendte Skaldes Tid og for netop ved sin høiere Ælde at afgive en
bedre Hjemmel Sammenligner man nu derhos den ældre Eddas
Digte med Digtene over de samme Emner fra Harald Haarfagers
Tider, saa vil man i hine strax finde den«høiere Ældes Præg. Deres
simple Sprunkløshed henpeger paa en Tidsalder-, da Sagnene, de inde-
holde, endnu ikke vare saa mangesidigen behandlede eller saa ofte as
forskjellige Skalde besungne, at de trængte til den studerede Kunsts
Hjælp for at vinde Interesse. Ganske det Modsatte er Tilfælde med
Skaldestykkerne over disse samme Emner fra Harald Haarfagers Dage.
Her sporer man tydelig, at Emnet allerede er forslidt ved idelig
Behandling, og at Kunsten og Kunsten alene skal give Fremstillingen af
det almeenbekjendte Emneen vis pirrende Nyhed Man nødes saa at
sige til at forudsætte Eddadigtenes tidligere Tilværelse for at forklare
sig deres Emnes eiendommelige Behandling af Harald Haarfagers
Skalde· Kommer nu endelig til de forud anførte Grunde Eddadigtenes
oldtidsagtige Sprog, der i flere af dem synes at ligge Aarhundreder
bagenfor Sproget i Digtene fra Harald Haarfagers Alder, samt dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
