Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 7. De ældste norske Skaldeverker uden Forfatternavn. Den ældre Edda - Andre ældgamle Digte uden Forfatternavn, hvilke ei kunne henføres til Eddadigtene, men dog synes at staa ved Siden af disse eller nærme sig til dem i Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Digtekunsten og den poetiske Literatur-.
viisligen var eiendommeligt for Norge og sammes Bilande, men af-
vigende fra det daværende svenske og danske. Skulde man antage,
at noget af disse Kvad var digtet udenfor Norge, i Sverige eller
Danmark, da maatte dette være skeet i en Tidsalder, da endnu Spro-
get i sin gammelnorske Form uforvansket levede hos alle de tre Grene
af den skandinaviske Folkestamme· Men da kommer man — forudsat
naturligviis, at en saadan Sprogeenhed i Folkestammen nogensinde efter
dens Indvandring i Norden har fundet Sted, hvilket jeg forresten, som
forhen yttret, er tilbøielig til at tro — op i en Tidsalder, da det er
vanskeligt, om ikke umuligt, at skjelne de tre nævnte Grene af Stammen
fra hinanden, da de skandinaviske Folkefærd neppe selv havde noget Be-
greb om Forgreningen eller hver enkelt Greens Begrændsning; thi det
var jo egentlig de tre nordiske Nigers Oprettelse, som først gav denne
Begrændsning Skarphed og saa at sige gjorde den bemerkelig for Folke-
stammen selv. Her tabe vi altsaa enhver Ledetraad, hentet fra Folke-
eiendommeligheden, og det vilde under en Forudsætning som den anførte
være unyttigt at gruble over, om et Digt var forfattet paa Haaloga-
land eller i Skaane, da det dog var sikkert, at de nordgermaniske Be-
boere paa begge Steder iGrunden regnede sig for eet Folkefærdi videre
Betydning. Antager man derimod, at Digtene ere blevne til ien Tids-
alder, da de tre Grene af den skandinaviske Folkestamme allerede havde
begyndt at skjelne sig fra hinanden ved Sproguligheder, om end ikke
ved bestemte politiske Grændser, da maa naturligviis Digtene i sin nu-
værende Form antages at have hjemme hos den Green af Stammen,
med hvis Sprog de tale, altsaa hos den norske.
2) Digtenes Fremstilling baade af Asamytherne og af de heroiske
Sagn stemmer ganske med den Fremstilling af samme, som gjensindes
baade i de norske Skaldeverker og i de norske historiske Sagn fra He-
denoldz hvorimod man i de gamle danske Sagn, der ere os bevarede
hos den danske Historieskriver Saro Grammaticus, finder flere af dem
forskjellig fremstillede, til Ereinpel Baldersmythen og Sagnet om Sør-
munrek (hos Saro Jarmerik). Det Samme spores ogsaa i de gamle
svenske Sagn, skjønt mindre tydeligt, da disse kun i ringe Tal og i en
mere forvansket Form ere os bevarede.
3) De Naturstildringer, som forekomme iEddadigtene, pege næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
