Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
paa Læben ved enhver noget usedvanlig Begivenhed, og en Mængde
af disse Smaabiser ere bevarede i hans Saga. Da han endelig slog
sig til Ro paa Jsland, havde han den Sorg at miste to af sine
Sønner strax efter hinanden, nemlig først Gunnar og derpaa Bødvar;
den sidste druknede i en tidlig Alder Bødvar havde været Faderens
Yndling, og Egil tog sig hans Død overordentlig nær. Da han havde
fundet Bodvars Lig, lagde han det paa sine Knæ og red selv med det
til Skallagrims Hang, som han lod aabne og Liget deri indsætte. Da
han kom hjem, lagde han sig op i sit lukkede Sengernm, stængte for sig
og vilde sulte sigihjel. Ingen paa Gaarden vovede at tale til ham.
Den tredie Morgen sendte—Asgerd, hans Hustru, Bud efter hans kjæ-
reste Datter Thorgerd, og hun indfandt sig saa hastigt som muligt.
Da hun traadte ind i Jldhuset, hvor Egils lukkede Sengerum var,
spurgte Moderen hende, om hun havde spiist Nadver. »Ieg har ingen
Nadver spiist,« svarede Thorgerd høit, »og jeg vil ingen nyde førend
hos Freyja. Jeg vil ikke overleve min Fader og Broder« Hun bad
Faderen lukke op for sig; de skulde da begge fare een Vei. - ngil lod
hende ind til sig og sagde, at hun viiste ham en stor Kjærlighed, idet
hun vilde følge ham; »thi hvorledes skulde jeg kunne leve med denne
Sorg?«« Da hun havde ligget en Stund i en Seng ved Siden af
Faderens, merkede han, at hun tyggede paa Noget, og spurgte hende,
hvad det var. Hun svarede, at det var Søl«(Sukkertang), og at hun
haabede, det skulde paafkyndeDøden. Egil spiifte da ogsaa noget deraf.
Det voldte ham en heftig Dørst. Thorgerd forlangte Vand at drikke,
og man rakte dem et stort Horn. Thorgerd bød sin Fader at
drikke først, og han drak graadigen. Da udbrød Thorgerd1 »Nu ere
vi svegne; dette er Melk!« Egil bed et stort Stykke af Hornet og
slængte det bort. »Hvad skulle vi nu gjøre?« spurgte Thorgerd5
,,denne Plan er nu forstyrret. Skulle vi ikke, Fader, forlænge vort
Liv, medens du digter et Arvekvæde efter Bødvar og jeg rister det paa
Kjevle? Siden kunne vi jo dø, om vi saa synes.« Egil sagde, at
han nu var lidet skikket til at digte, dog vilde han friste det. Han
digtede nu et Kvad, som blev kaldet Sunartorrek d. e. Sønnens Savn
eller Tab, og som er bevaret i Egils Saga. Det gik tungt med Digt-
ningen i Begyndelsen, heder det,· men Egil oplivedes meer og meer under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
