Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Digtekunsten og den poetiske Literatur.
blev forelsket i Steingerd Thorkelsdatter og vandt hendes Gjen-
kjærlighed. Uagtet Steingerds Fader ikke ret syntes om Kormak, kom
det dog dertil, at Steingerd blev ham trolovet. Men en tryllekyndig
Kvinde, som Kormak havde opirret mod sig, forspildte ved sin Trolddom
Giftermaalet. Kormak indfandt sig ikke til det bestemte Bryllupsstevne,
og Steingerds forbittrede Frænder giftede hende med en Anden. Nu
vaktes imidlertid atter Kormaks Kjærlighed i sin fulde Styrke, og han
forfulgte overalt Steingerd med sine Kjærlighedserklæringer og sine
Elskovsviser. Dette indviklede ham i mange Fiendstaber. Han maatte
bestaa Holmgange og kjæmpe mod lumske Efterstræbelser, men han
redede sig lykkelig ud as alle Farer. Han sværmede om udenfor sit
Fædreneland paa Reiser og paa Bitingetogez altid mindedes han Stein-
gerd i sine Sange og udtrykte sin brændende Kjærlighed til hende;
dog, uagtet to Gange Leiligheden syntes at tilbyde sig for ham, at faa
hende til Egte, lagde stedse deres onde Skjebne sig —— som Kormak ud-
trykte sig —- der imellem og forhindrede det. Kormak faldt omsider
paa et Vitingetog i Skotland.
Eii særskilt Saga er levnet, som gjør hans æventyrlige Hændelser
til sit Emne. Den er opfyldt med Vers afKormak, der næsten alle dreie
sig om hans Kjærlighed til Steingerd. De ere drottkvædne, fulde af
Omskrivninger, men dog ikkeuden digterisk Skjønhed Man har imid-
lertid ved disse Vers, som ved saamange andre lignende i Sagaerne
indstudte, meget ondt for at afgjøre med Bestemthed, hvorvidt de vir-
kelig ere af den Person, de tillægges, eller senere digtede i hans Navn
for at pryde Fortællingen Kormak var paa sine Omflakninger flere
Gange i Morge, og det har rimeligviis været under et Ophold her, at
han digtede et større Kvad, nemlig en Drapa til Ladejarlen Sigurds
Ære, kaldet Siguroardrkipa. Af denne er kun et eneste drottkvædet
Vers levnet1).
De islandske Fyrsteskaldes Tid var nu begyndt, og i den senere
Halvdeel af det 10de Aarhundrede optræde mange af dem baade i
Norge og andre Nordens Lande, Skalde, hvis Navne ere optegnede i
Hovedskaldenes Række, men hvis Verker, forsaavidt vi kjende dem, kun
frembyde faa eiendommelige Digterskjønheder, om de end med Hensyn
1) Snorre Haakon Godes S. Kap. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
