Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorleif Jarleskald. Hallfred Vandraadefkald. 305
Thorleif naaede lykkelig til Jsland, men blev her ikke længe efter
dræbt, som det hed sig, af et fortryllet Væsen, hvilket Haakon Jarl
havde sendt over paa Øen for at hevne den ham tilføiede Fornærmelse.
Beretningen, saa fabelagtig den end lyder, tjener til at vise Tidens
Overtro med Hensyn til Nidkvadets Virksomhed, der tænktes ikke alene
at liggei de fornærmelige Ord, men ogsaa i en vis uheldbringende
Jndsiydeise paa den, som det gjaldt. -
Af de Skalde, som omgave Olaf Tryggvesson (995—1000) og
besang hans Bedrifter, er ingen bleven mere bekjendt end Hallsred
med Tilnavnet vandraedaskald d. e. den vanskelige Skaid. Han var
en Søn af en Ottar, som i Slutningeii as Haakon den godes Regn-
ringstid flyttede fra Haalogaland til Jsland. Hallsred viiste tidlig
Skaldegaver, men hans urolige og ustadige Sind og hans Haiig til
Spot vakte ham allerede i Ungdomsalderen mange Fiender i hans
Fødela11d. Han kom første Gang til Morge, medens Haakon Jarl
styrede Landet, og vandt dennes Yndest ved en Drapa til hans Ære.
Efter et Aars Ophold ved Iarlens Hird vendte han tilbage til Island,
og da han anden Gang kom til Norge, var Haakon Jarl netop død,
og Olaf Tryggvessøii bleven Konge. Hallfred vilde nødig kommei
Berøring med sin forrige Herres Fjende, men Tilfældet bragte dem
dog sammen, og Olaf, der kjendte Skalden af Nygtet, opfordrede ham
til at lade sig christne Hallfred undslog sig herfor, med mindre Kon-
gen selv vilde være hans Gudfader, og, da Olaf indrømmede dette, lod
han sig døbe. En Stund efter gik han for Kongen og bad denne lytte
til en Drapa, som han havde digtet om ham. Olaf svarede, at han
ikke vilde høre hans Kvad. ,,Du kan gjøre, som du vil,« sagde da
Hallfred, ,,men vil du ikke lytte til mit Kvad, saa glemmer jeg den
Christendom , du har ladet mig lære; thi disse Lærdomme ere slet ikke
mere digteriske end mit Kvad·« Da sagde Kongen: ,,Du er en van-
skelig Skald (vandræ6askx-ild) at have med at gjøre; lad mig da høre
Kvadet« Haltfred fremførte nu Drapaen med Raskhed; den vandt
Kongens Bifald, og denne bød ham at træde i sin Tjeneste. Hallfred
svarede, at han før havde været Haakon Jarls Hirdmand og ikke vilde
træde i Olafs Tjeneste, med mindre han lovede aldrig at drive ham
fra sig, hvad som end maatte hænde. Kongen havde nogen Betænke-
R. Kevser. Nordm. Literattir i Middelalderen. 20
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
