Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sighvat Skald· 311
ere levnede. Mest berømte ere Sighvats Fritalenhedsviser (Bersöglis—-
visur), som han kvad for Kong Magnus, og som findes i flere norskes
Kongesagaer!). Dette Digt er drottkvædet. Nogle Vers anføres—her
som en Prøve paa Sighvats Skaldekunst.
J Syd hos Sogninger Uro jeg spørger;
Sighvat har Kongen fraraadet
Kamp mod Folket at friste;
dog han følger, hvis Strid ei kan und-
gaaes
Lader os væbnes og lystig
fare, o Konge! til Kamp en.
Landet vi verge med Sverd,
saalænge som Striden det truer.
Haakon, som faldt paa Fitje,
storligen gavned’ sit Land,
da hevngjerrigt Ran han revsed’;
derfor harn Folket har elsket.
Adalsteinsfostres Love
Nordmanden trolig har holdetz
seent gaar af Bondens Minde
den milde Landsstyrers Verk.
Bondefolket nød Ret,
da begge Kongerne Olaf
og Jarlerne hegned’ med Fred
om gjæve Ædlingers Eie.
Haralds Arving og herlige
Tryggves Søn lode holde
ukrænket hver en Lov,
som Folket af dem modtog.
Jeg var hos dig den Høst-
da sra Østen, Konge! du kom.
Himlen selv, tyktes Folket,
det havde med Hænderne grebet,
da det dig faa i Live,
saa dig kræve dit Land,
haabed’, at du skulde verne
kjæk om din Fædrenearv.
Konge! ei dine Raadmænd
vredes skulle ved frie Ord,
de frie Ord, hvis Formaal
er Drottens Ære at fremme.
Taler ei Landsfolket usandt,
værre Ret det nu har,
end du i Ulvesund loved’,
da hist med Folket du thinged’.
Konge, streng i din Vrede!
Hvo vover dig vel at egge
dit givne Ord at bryde,
du, som prøver det tynde Staal!
Vyttesæl Landets Herre
fast ved sit Ord skulde holde.
Sterke Slagstormens Vækker
sømmer ei Løfte at svige.
Hvo vover dig vel at egge
kampdjærve Bønders Kvæg at slagte?
Djærvt er det af Kongen
Sligt i Landet at øve;
Jngen har fordum raadet
Saadant den unge Konge.
Jeg tænker, Herre·l dit Folk
ledes ved Ranet. Mængden er bister.
Du Ransmænds Betvinger!
Varsom vær ved det uvisfe Rygte,
1) Fagrskinna Kap 131. Snorre Magnus Godes S. Kap. 17. Fornm. S. v1,
38—44. Flatobogen 111 S. 267——269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
